FRA ‘SCLEROSERAMT’ TIL ‘LIVSGLAD’

– vælg selv dine ord og tanker

Foredraget er lige dele inspiration, nye positive tanker – og masser af humor og selvironi! Det vil gøre dig mere bevidst om dine begrænsende tanker og overbevisninger, de “leveregler”, som du – måske ubevidst – har sat op for dig selv, og som kan spænde ben for dine valg og handlinger i livet. Det er et farvel til “Jeg kan ikke” og velkommen til “Jeg VIL – HVORDAN kan jeg?”.

Kom og hør mere om:

  • Hvilke ord bruger jeg om mig selv, når jeg nu ikke betegner mig som “scleroseramt”?
  • Tanker, hvordan kan de støtte og hvordan kan de begrænse mig – især når livet “bider”
  • Det bevidste og det ubevidste sind
  • Samspillet mellem krop, tanker og følelser
  • Mindset og mestringsstrategier
  • Forslag til nye, støttende ord og tanker

BOOK ET FOREDRAG

Ring til mig på 31 95 88 22 eller skriv på mail@rikkehedehus.dk

Jeg tror på, at en enkelt ny tanke – et enkelt nyt ord – er fundamentet for mere livsglæde. “Det er ikke så meget hvordan man har det, men mere hvordan man ta’r det” siger en god gammel talemåde jo netop. Jeg har selv prøvet at være i det sorteste sort. I dag kalder jeg mig Mirakelmagnet. Og jeg elsker at “smitte” andre.

Vil du høre mere?

Kontakt mig – så fortæller jeg mere om foredrag

»Foredraget handlede vel egentlig om at det vi siger til os selv inde i hovederne, skaber det liv vi får. Det er noget af det som lyder super enkelt, men som man hurtigt kan sige til sig selv er supersvært. Men så ser man på Rikke og tænker at man i hvert fald får det godt, hvis man er en af dem det lykkes for«

Marius, 12 år

»Jeg synes du på meget ærlig, modig og helt nede på jorden vis sætter ord og ansigt på ting, jeg har indeni mig og øver mig i også gerne må ses og opleves uden på – Du er meget inspirerende«

Betina, 51 år

»Rikke var så dejlig en fortæller, gav vores frivillige rigtig gode sætninger at tage med som besøgsvenner […]. Hun er god til at kigge ind i sig selv. hvis man møder muren […] prøver at fylde sig med positive ord og tanker, der gør at livet slet ikke er så værst […] hele tiden den positive tankegang, der fylder kroppen med energier, og jo Rikke vedkendte sig også at det har været svært en gang imellem […] Helt sikkert en god dag med så mange gode ord, som bliver ved med at poppe op«

Lillian Christensen

Koordinator, Røde Kors Besøgsvenner

»Et foredrag, der vækker tanker OG underholder«

Kåre, 57 år

Sclerosepatient

»Den positivitet, du udstråler og alle de gode eksempler, du kom med, er virkelig værd at afprøve for os allesammen. Vi var så rørte og glade indeni, da vi kørte hjem«

Kirsten, 67 år

Pensionist

»Rikke leverede et både levende og medrivende oplæg, hvor det kom til at handle om mindset, mestringsstrategier – i sygdom og i helse – om sclerose, om at være en mirakelmagnet, der altid finder en god parkeringsplads (uden handicapskilt!) og om at bestemme sig for at udgive en bog – mod alle odds.

Rikke havde både hatte, pyt-kassen, tanke-tasken, champagneflaske og jeg-skal-komme-efter-jer med, og afslørede da også at hun er en stor fan af Rune Klan – der vistnok også er lidt af en mester på rekvisitområdet. Da vi gik hjem tror jeg vi var mange der følte os både underholdt, klogere – og måske endda lidt mere positivt stemt overfor livet som helhed«

Signe Rugtved Andersen

Bibliotekar, Rebild Bibliotekerne

Book et foredrag

Ja – jeg vil gerne høre mere